Staldmøde 24. april – i regnvejr men indendørs :-)

Kl. 19 går startskuddet – med kaffe, brød, ost, laks, kage, slik, frugt med mere. Vi sidder i det gamle hus og der er OK plads til alle. Udenfor er det regnvejr.


Mødet i gang. Et par og tyve hestefolk samlet under stråtaget for at snakke om den forestående græsningssæson

Sanne gennemgår det uddelte papir (Læs PDF her) – det handler mest om indgræsningen. 23/4 startede vi så småt indgræsningen med 15 minutter i det grønne – og på søndag 29/4 skal hestene flyttes rundt til deres nye marker. Sannes papir er også oplæg til en masse snak.

En del snak om klatsuger-monstret og klatsamling i det hele taget. Det var hårdt arbejde sidste år. Men nyttigt. Vi havde ikke orm.

Flokke som følger: Hopperne skal bo ved løsdriften/søen, hvor de har jordfold og græsning. Vallakkerne skal bo på Vejgårds marker – jordfold og græs. Onklerne på Eriks marker. Freisting og Gina på den lille, trekantede mark…

Klatsugning kalder på erfaringsopsamling. Det var hårdt sidste år. Men nyttigt, for sidste år havde hypperne ingen orm. Sanne foreslår, at vi sætter ambitionerne ned. Gør alt hvad vi kan.. Tinna: Det skal også være sjovt.

Hanne foreslår (i erkendelse af at hun er ved at være gammel): Alle skal tage en ekstra dag med klatter (men med trillebør – uden klatsugeren) – Eva som stadig er ung synes også, det er hårdt at køre to timer med klat-kalorius.

Julie foreslår, at vi fx. en lørdag om måneden samlet tager en ekstra klat-tørn…

Trine vil godt fastholde spørgsmålet om, hvad ambitionen skal være. Svaret fra forsamlingen er et modforslag om at hyre noget billig arbejdskraft. Herefter kører klat-diskussionen. Hanne taler om pottetræning. Robotstøvsuger. Jeg vender tilbage, når der er noget konkret at skrive..

Sanne: Nogle marker skal renses nu (søndag) inden flokkene flyttes rundt.

Temaspring: Det har været dejligt med slusen mellem sø-marken og Vejgaards mark (over Henriettes mark). Sanne fortæller, at vi muligvis kan leje resten af Vejgaards mark, efter Niels har slået wrap.

Tilbage til dagsordenen: Søndag 29/4 kl. 14 flytter vi flokke rundt. Samme dag tages klatter på – i prioriteret rækkefølge – 1) Vallakkemarkens jordfold (Vejgaards mark) 2) Løsdriftens jordfold (sømarken) 3) Trekant-markens jordfold 4) Eriks. De der ikke kan komme søndag skal inden søndag tage tre børfulde klatter.

Arbejdsdag
Store rengøringsdag bliver 19. maj. Vi starter kl. 9 med morgenmad. Fælles frokost – alle tager noget med – flere informationer følger. Sanne sætter en seddel op.

Inden arbejdsdagen skal boksene tømmes.

Navne- og telefonlister
Sanne sender en seddel rundt så alle kan opdatere deres telefonnumre og emails.

Foderhold
Skal foderholdene ændres? Tavshed. Tinna: Det er første møde, jeg har været til, hvor vi ikke har skullet ændre.. Punktet gennemgået på et minut :-)

Gødningsprøver
Julie tilbuyder at samle prøver fredag 27/4 – hvis dyrlægen vil have dem liggende i weekenden. Hanne og Sanne samler prøver i morgen onsdag 25/4 kl. 9 – eller torsdag. Sanne taler med dyrlægen. Annie åbner for snakken om gødningsprøver, behandling og den slags. Behandlingen i januar er mod bremselarver – den skal vi give, siger dyrlægen. De øvrige behandlinger gør vi afhængige af gødningsprøver (indtil videre).

Strøelse
Julie vil gerne købe piller tidligere. Man kan efter sigende spare 300-400 kr. pr. palle. Pris lige nu 1680 kr. – efter sigende. Referenten (Ole) melder tydeligt ud, at han ikke gider have en masse paller til at stå rundt omkring hele sommeren. Leif nævner én i Lillenor, som laver/leverer piller. Vil spørge ham, hvad de koster. Man kan også købe online i Tyskland og få hentet af en fragtmand.. Enighed om at undersøge behov og muligheder under hensyntagen til Oles udmelding.

Grillaften og sommer-rideture
Der er stemning for den slags :-)

Sommerferieplanen
Tinna er sommerferiebestyrer igen i år. Man kan ikke bare strege sig ud og holde ferie. Det er folks eget ansvar at finde en bytter. Tinna hænger diverse sedler op i ryutterstuen.

Ridestier i skoven
Trine giver en opdatering. Referatmæssigt: Læs selv på ridestier.wordpress.com


Hanne fortæller: En tv-udsendelse om dengang, cyklen blev opfundet.. Man anbefalede, at cykler skulle dækkes med kviste og blade, når en hest kom forbi. Det var dengang

One Response to Staldmøde 24. april – i regnvejr men indendørs :-)

  1. Ulla Jakobsen

    Superdejligt med et referat fra staldmoedet.

    Hvorfor skal onklerne gaa for sig selv, skalde det hele sommeren