Der skal tre til tango – når hestene skal fodres

Det at få mange sultne heste ind i hver sin boks er noget af en opgave. Læs her hvordan I gør

Det er især hopperne, der aser og maser for at komme ind.

Tre på et foderhold
Det er en god idé, at der er to foderfolk ved leddet og en inde ved boksene, så er det nogenlunde til at styre. Hvis der bare er én ved leddet, maser hopperne igennem. Det kan de mest rutinerede af jer måske håndtere, men man skal ikke være ret ny eller urutineret, før det kan gå i skuddermudder.

Det er derfor, der skal være tre fodermennesker tilstede, når hestene lukkes ind.

Tre som følges ad
Hvert aftenhold skal fungere som en enhed. Dermed menes: Tre som arbejder sammen. Tre som mødes klokken 17, går i gang sammen – og tre som lukker og slukker.

Der er selvfølgelig mulighed for, at nogle kan gøre noget i løbet af dagen, hvis man, en enkelt gang, har gøremål om aftenen. Men så skal det aftales med holdet forinden. Det er ikke nok at sende en sms, skrive i bogen eller give en og anden besked. Og det må ikke ende med, at der er for få tilbage til at lukke hestene ind.

Snak sammen på holdene
Der er altid nogle rutiner der skal justeres i starten af fodersæsonen, så fodringen fungerer optimalt for både dyr og mennesker. Vi vil opfordre holdene til at få snakket dette igennem. Er der noget I er i tvivl om kan I altid henvende jer til os.

Sanne og Ole

Comments are closed.