Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

Sukkerstoffet fruktan i græs er den store synder, når vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemgår viden om fruktan, giver gode råd og forhåbentlig overblik.

Af Ole Rode Jensen

Sol=sukker
Planternes fotosyntese er en lille, kemisk fabrik, der ved hjælp af sollys omsætter CO2 fra luften og vand fra jorden til sukker. Det er ikke sukker lige som hjemme i køkkenet, men et bestemt sukkerstof, som hedder sukrose og som er ren plante-energi.

Varme=vækst
Det er varme – ikke solskin i sig selv – der får planten til at vokse. Sollyset laver altså sukkerstof og varmen får gang i den proces, hvor sukkerstoffet bliver omsat til vækst.

Når solen skinner og det er varmt, vokser planten og bruger al den sukker-energi, der bliver produceret i fotosyntese-fabrikken. Sådan har græsset det om sommeren, hvor det er varmt og hvor græsset bruger en masse energi på at vokse, sætte blomst og sætte frø.

Når det er for koldt til vækst, bliver energien ikke brugt
Så længe solen skinner, kører fotosyntesen og der produceres sukker-energi i planten, men den vokser ikke, hvis det er koldt. Hvad så med al den ubrugte energi? Jo, den kommer for græssernes vedkommende i depot. Sukrose-molekylerne bliver pakket om til større, såkaldte fruktan-molekyler og lagt på lager til bedre tider. Det er fruktan, der er farligt for hestene.

Over eller under ca. 10 grader
Der er stor forskel på græssernes indhold af fruktan, når det er varmt og når det er koldt. Brogaarden-foder.dk har målt fire græsser. Ved en temperatur på 11-25°C var indholdet af fruktan mellem 0 og 10 gram pr. kilo tørstof, mens indholdet ved 5-10°C var helt oppe mellem 111 og 220 gram!

Så når det er solskin, men koldt (5-10 grader), lagres der fruktan i græsset. Det sker typisk om foråret og om efteråret, på de her kølige morgener, hvor der lige går et par timer, inden solen får duggen brændt væk. Eller den morgen, hvor der er rim på græsset.

Denne viden kan vi nu kombinere på flere måder.

Super:
• SOL OG VARME (f.eks. en sommerdag): Når sol og varme følges ad, kan hesten fint komme på græs.

• INGEN SOL, VARME (f.eks. en sommeraften/nat): Græsset vokser, men der produceres ikke energi. Græssets energireserver kommer helt i bund. At lade hesten græsse om aftenen eller om natten er en af måderne at forebygge forfangenhed på.

• IKKE SOL, KOLDT: Jo mindre lys, jo mindre fotosyntese. Der er hverken vækst eller fruktan-ophobning i græsset, så lad bare hesten græsse.

Skidt:
• SOL OG KOLDT (f.eks. en forårs- eller efterårsmorgen): Græsset ophober fruktan, fordi fotosyntesen producerer mere energi, end planten bruger på vækst. Risiko for forfangenhed. Hold igen med græsningen.

Stængler – nej tak
Der er en anden vigtig pointe i det her: Koncentrationen af fruktan er størst i græssets stængel. Ifølge brogaarden-foder.dk er der i gennemsnit målt næsten fem gange så meget fruktose i stænglen som i bladene.

Det betyder, at en stubmark ikke er egnet til afgræsning, før den igen er i vækst.

Det betyder også, at hestene ikke må gnave græsset helt ned, for så står kun stænglerne tilbage. Derfor er stribegræsning ikke en god idé.

Det er dog stadig en god idé at trimme (slå) græsmarkerne en gang imellem, dels for at få de fruktan-holdige stængler slået af, og dels for igen at øge antallet af blade i græsset. Men vent med at lukke heste på den nyslåede mark, til der er vækst i græsset igen.

One Response to Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

  1. hvad tid på dagen er det bedst at sætte sine heste på græs for at undgå forfangenhed

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>