Sukkerstoffet fruktan i græs er den store synder, når vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemgår viden om fruktan, giver gode råd og forhåbentlig overblik.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Sol=sukker
Planternes fotosyntese er en lille, kemisk fabrik i græssets blade, der ved hjælp af sollys omsætter CO2 fra luften og vand fra jorden til sukker. Det er ikke sukker lige som hjemme i køkkenet, men et bestemt sukkerstof, som hedder sukrose og som er ren, lækker plante-energi.

Varme=vækst
Men det er varme – ikke solskin i sig selv – der fÃ¥r planten til at vokse. Sollyset laver altsÃ¥ sukrose og varmen fÃ¥r gang i den proces, hvor sukrose bliver omsat til vækst.

Når solen skinner og det er varmt, vokser planten og bruger al den sukker-energi, der bliver produceret i fotosyntese-fabrikken. Sådan har græsset det om sommeren, hvor det er varmt og hvor græsset bruger en masse energi på at vokse, sætte blomst og sætte frø.

Det er her, det bliver kritisk:
Så længe solen skinner, kører fotosyntesen og der produceres sukker-energi i planten. Men når det er for koldt til vækst, bliver energien ikke brugt. Planten vokser ikke, hvis det er koldt. Hvad så med al den ubrugte energi? Jo, den kommer for græssernes vedkommende i depot. Sukrose-molekylerne bliver pakket om til større, såkaldte fruktan-molekyler og lagt på lager til bedre tider. Det er fruktan, der er farligt for hestene.

Læs også: Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste

Over eller under 5-10 grader
Der er stor forskel på græssernes indhold af fruktan, når det er varmt og når det er koldt. Brogaarden-foder.dk har målt fire græsser. Ved en temperatur på 11-25°C var indholdet af fruktan mellem 0 og 10 gram pr. kilo tørstof, mens indholdet ved 5-10°C var helt oppe mellem 111 og 220 gram!

Så når det er solskin, men koldt (under 5-10 grader), lagres der fruktan i græsset. Det sker typisk om foråret og om efteråret, på de her kolde morgener, hvor der lige går et par timer, inden solen får duggen brændt væk. Eller den morgen, hvor der er rim på græsset.

Denne viden kan vi nu kombinere på flere måder.

Super:
• SOL OG VARME (f.eks. en sommerdag): Når sol og varme følges ad, kan hesten fint komme på græs.

• VARME, MEN INGEN SOL (f.eks. gråvejr eller en sommeraften/nat): Græsset vokser, men der produceres ikke energi. Græssets energireserver kommer helt i bund. Nogle vælger at lade deres heste græsse om natten for at forebygge forfangenhed.

Skidt:
• SOL OG KOLDT (f.eks. en forårs- eller efterårsmorgen): Græsset ophober fruktan, fordi fotosyntesen producerer mere energi, end planten bruger på vækst. Risiko for forfangenhed. Hold igen med græsningen.

Hm..:
• KOLDT OG OVERSKYET: Jo mindre lys, jo mindre fotosyntese. Der er hverken vækst eller fruktan-ophobning i græsset. Men vær opmærksom pÃ¥, at der kan ligge fruktan pÃ¥ lager, hvis dagen i gÃ¥r var kold og solrig – fx en frostklar solskinsdag.

Stængler – nej tak
Der er en anden vigtig pointe i det her: Koncentrationen af fruktan er størst i græssets vækstzoner. Ifølge brogaarden-foder.dk er der i gennemsnit målt næsten fem gange så meget fruktose i stænglen som i bladene.

Det betyder, at en stubmark ikke er egnet til afgræsning, før den igen er i vækst.

Det betyder også, at hestene ikke bør gnave græsset helt ned, for så står kun stænglerne tilbage.

Det er dog stadig en god idé at trimme (slå) græsmarkerne en gang imellem, dels for at få de fruktan-holdige stængler slået af, og dels for igen at øge antallet af blade i græsset. Men vent med at lukke heste på den nyslåede mark, til der er vækst i græsset igen.

Anbefaling:
Hvis du er interesseret i flere og særdeles relevante detaljer om dette emne, så læs Nanna Lutherssons artikel Forfangenhed under danske forhold på sitet uanvendelig.dk

Du kan ogsÃ¥ se Horsedoc-videoen “Alt om græs” pÃ¥ Facebook:

Sukker og fastfood. Hos mennesker kan det føre til type to diabetes. Hos heste kan det ende med forfangenhed.
Sukker-skurken er dette tilfælde fruktan, som ophobes i græsset.
Fastfood-skurken er f.eks. korn, som er en del af menuen for nogle heste.
Denne artikel prøver at holde rede på viden om det, der af nogle er kaldt en livsstilsygdom hos hesten.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Lad os kigge indenfor i hestens fordøjelsessystem, for det er her, problemerne starter.

2-3 timer gennem tyndtarmen
Vi begynder i tyndtarmen. Føden ryger igennem den ca. 20 meter lange tyndtarm på 2-3 timer. Her nedbrydes bl.a. letfordøjelige kulhydrater, det er sådan noget som sukker og stivelse.

Der er bare det, at sukkerstoffet fruktan ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen, men ryger lige igennem. Det er nemlig ikke letfordøjeligt.

Læs også: Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

Og så er der det, at hvis hesten får for meget kulhydrat, f.eks. fra en ordentlig gang havre, ja, så når det ikke at blive nedbrudt på den 2-3 timer lange tur igennem tyndtarmen, og noget af det ryger videre ufordøjet.

Næste station stortarm og blindtarm
Stor- og blindtarm er egentlig indrettet til at nedbryde plantefibre. Det job tager et par dage og det er der forskellige mikroorganismer, der tager sig af.

Fruktan og overskuds-stivelse ryger altså videre hertil, hvor det dybest set ikke hører hjemme. Det er der nogle bakterier, der er glade for, så de formerer sig og arbejder på livet løs. Imens producerer de mælkesyre som affaldsstof.

Mælkesyre er noget surt stads, som kan beskadige tarmvæggen. Surheden gÃ¥r ogsÃ¥ ud over nogle af de andre mikroorganismer, som gÃ¥r til grunde. NÃ¥r de dør frigøres nogle giftstoffer, som hedder endotoxiner – og nu gÃ¥r der for alvor kemi i foretagendet.

Kemi i blodet
Lige nu er hestens tarm en slagmark. Som om det ikke var nok, at bakterie-livet i stortarmen nu er både surt og giftigt og tarmvæggen bliver skadet af syren, så producerer bakterierne også noget kemi, som sammen med endotoxinet går igennem den beskadigede tarmvæg, ud i blodet og rundt i kroppen på hesten.

Nu bliver det mærkeligt. For nede i hovene aktiverer alt det her kemi nogle enzymer, sÃ¥kaldte metalloproteinaser, som nedbryder forbindelsen mellem de ydre og de indre lameller i hoven – og sÃ¥ har vi forfangenheden eller laminitis, som det ogsÃ¥ hedder.

Som en fod i en træsko
Stik din fod i en træsko, sÃ¥ kan vi sammenligne med noget, der er til at forstÃ¥. Inde i foden er knoglen – den hedder hovbenet pÃ¥ hesten. SÃ¥ er der foden med kød, blod og nerver – hos hesten er det selve hoven. UdenpÃ¥ sidder træskoen – hos hesten er det hovkapslen af horn. Det er hovkapslen, der bliver beskÃ¥ret og det er den, hestesko bliver sømmet i. Hovkapslen eller træskoen sidder fast pÃ¥ foden med nogle lameller. Det er dem, der bliver nedbrudt ved forfangenhed, sÃ¥ hovkapslen gÃ¥r løs. Det er ekstremt smertefuldt for hesten.

Ikke bare hovene
Forfangenhed viser sig som smerter i hovene. Som regel forhovene. Hesten står mærkeligt, prøver at aflaste, hvor det gør ondt. Men det er vigtigt at huske, at forfangenheden sidder i hele kroppen og især i fordøjelsessystemet. Tænk lige tilbage på den kemiske krig i hestens krop, som blev beskrevet ovenfor.