Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste

Sukker og fastfood. Hos mennesker kan det føre til type to diabetes. Hos heste kan det ende med forfangenhed. Sukker-skurken er dette tilfælde fruktan, som ophobes i græsset. Fastfood er f.eks. korn, som er en del af menuen for nogle heste. Denne artikel prøver at holde rede på viden om det, der af nogle er kaldt en livsstilsygdom hos hesten.

Af Ole Rode Jensen

Lad os kigge indenfor i hestens fordøjelsessystem, for det er her, problemerne starter.

2-3 timer gennem tyndtarmen
Vi begynder i tyndtarmen. Føden ryger igennem den ca. 20 meter lange tyndtarm på 2-3 timer. Her nedbrydes bl.a. letfordøjelige kulhydrater, sådan noget som sukker og stivelse.

Der er bare det, at sukkerstoffet fruktan ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen, men ryger lige igennem. Det er nemlig ikke letfordøjeligt.

Og så er der det, at hvis hesten får for meget kulhydrat, f.eks. fra en ordentlig gang korn eller rødkløver, ja, så når det ikke at blive nedbrudt på turen igennem tyndtarmen, og noget af det ryger videre ufordøjet.

Næste station stortarm og blindtarm
Stor- og blindtarm er egentlig indrettet til at nedbryde plantefibre. Det job tager et par dage og det er der forskellige mikroorganismer, der tager sig af.

Fruktan og overskuds-stivelse ryger altså videre hertil, hvor det dybest set ikke hører hjemme. Det er der nogle bakterier, der er glade for, så de formerer sig og arbejder på livet løs. Imens producerer de mælkesyre som affaldsstof.

Mælkesyre er noget surt stads, som kan beskadige tarmvæggen. Surheden går også ud over nogle af de andre mikroorganismer, som går til grunde. Når de dør frigøres nogle giftstoffer, som hedder endotoxiner – og nu går der for alvor kemi i foretagendet.

Kemi i blodet
Lige nu er hestens tarm en slagmark. Som om det ikke var nok, at bakterie-livet i stortarmen nu er både surt og giftigt og tarmvæggen bliver skadet af syren, så producerer bakterierne også noget kemi, som sammen med endotoxinet går igennem den beskadigede tarmvæg, ud i blodet og rundt i kroppen på hesten.

Nede i hovene aktiverer alt det her kemi nogle enzymer, såkaldte metalloproteinaser, som nedbryder forbindelsen mellem de ydre og de indre lameller i hoven – og så har vi forfangenheden eller laminitis, som det også hedder.

Som en fod i en træsko
Stik din fod i en træsko, så kan vi sammenligne med noget, der er til at forstå. Inde i foden er knoglen – den hedder hovbenet på hesten. Så er der foden med kød, blod og nerver – hos hesten er det selve hoven. Udenpå sidder træskoen – hos hesten er det hovkapslen af horn. Det er hovkapslen, der bliver beskåret og det er den, hestesko bliver sømmet i. Hovkapslen eller træskoen sidder fast på foden med nogle lameller. Det er dem, der bliver nedbrudt ved forfangenhed, så hovkapslen går løs. Det er ekstremt smertefuldt for hesten.

Ikke bare hovene
Forfangenhed viser sig som smerter i hovene. Som regel forhovene. Hesten står mærkeligt, prøver at aflaste, hvor det gør ondt. Men det er vigtigt at huske, at forfangenheden sidder i hele kroppen og især i fordøjelsessystemet. Tænk lige tilbage på den kemiske krig i hestens krop, som blev beskrevet ovenfor.

Læs også: Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

2 Responses to Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste

  1. Solvej Kyng

    Om fructanindholdet i græs:

    Jeg var på ridetur i Juni Med Topphestar. En af rytterne var Belinda, som er forsker på Risø. Hun fortalte, at fructanindholdet i græs er særligt højt når græsset blomstrer. Hvis hesten går på græs, der er lavet af en blanding af græsser som blomstrer på forskellige tidspunkter af sommeren kan man nedbringe risikoen for forfangenhed. Belinda fortalte, at hun har udviklet en sådan græsblanding, men der var ikke så meget salg i det.

  2. Tak for en interessant artikel.

    Mvh. Signe
    http://www.sundhedslex.dk/