Sukker og fastfood. Hos mennesker kan det føre til type to diabetes. Hos heste kan det ende med forfangenhed.
Sukker-skurken er dette tilfælde fruktan, som ophobes i græsset.
Fastfood-skurken er f.eks. korn, som er en del af menuen for nogle heste.
Denne artikel prøver at holde rede på viden om det, der af nogle er kaldt en livsstilsygdom hos hesten.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Lad os kigge indenfor i hestens fordøjelsessystem, for det er her, problemerne starter.

2-3 timer gennem tyndtarmen
Vi begynder i tyndtarmen. Føden ryger igennem den ca. 20 meter lange tyndtarm på 2-3 timer. Her nedbrydes bl.a. letfordøjelige kulhydrater, det er sådan noget som sukker og stivelse.

Der er bare det, at sukkerstoffet fruktan ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen, men ryger lige igennem. Det er nemlig ikke letfordøjeligt.

Læs også: Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

Og så er der det, at hvis hesten får for meget kulhydrat, f.eks. fra en ordentlig gang havre, ja, så når det ikke at blive nedbrudt på den 2-3 timer lange tur igennem tyndtarmen, og noget af det ryger videre ufordøjet.

Næste station stortarm og blindtarm
Stor- og blindtarm er egentlig indrettet til at nedbryde plantefibre. Det job tager et par dage og det er der forskellige mikroorganismer, der tager sig af.

Fruktan og overskuds-stivelse ryger altså videre hertil, hvor det dybest set ikke hører hjemme. Det er der nogle bakterier, der er glade for, så de formerer sig og arbejder på livet løs. Imens producerer de mælkesyre som affaldsstof.

Mælkesyre er noget surt stads, som kan beskadige tarmvæggen. Surheden gÃ¥r ogsÃ¥ ud over nogle af de andre mikroorganismer, som gÃ¥r til grunde. NÃ¥r de dør frigøres nogle giftstoffer, som hedder endotoxiner – og nu gÃ¥r der for alvor kemi i foretagendet.

Kemi i blodet
Lige nu er hestens tarm en slagmark. Som om det ikke var nok, at bakterie-livet i stortarmen nu er både surt og giftigt og tarmvæggen bliver skadet af syren, så producerer bakterierne også noget kemi, som sammen med endotoxinet går igennem den beskadigede tarmvæg, ud i blodet og rundt i kroppen på hesten.

Nu bliver det mærkeligt. For nede i hovene aktiverer alt det her kemi nogle enzymer, sÃ¥kaldte metalloproteinaser, som nedbryder forbindelsen mellem de ydre og de indre lameller i hoven – og sÃ¥ har vi forfangenheden eller laminitis, som det ogsÃ¥ hedder.

Som en fod i en træsko
Stik din fod i en træsko, sÃ¥ kan vi sammenligne med noget, der er til at forstÃ¥. Inde i foden er knoglen – den hedder hovbenet pÃ¥ hesten. SÃ¥ er der foden med kød, blod og nerver – hos hesten er det selve hoven. UdenpÃ¥ sidder træskoen – hos hesten er det hovkapslen af horn. Det er hovkapslen, der bliver beskÃ¥ret og det er den, hestesko bliver sømmet i. Hovkapslen eller træskoen sidder fast pÃ¥ foden med nogle lameller. Det er dem, der bliver nedbrudt ved forfangenhed, sÃ¥ hovkapslen gÃ¥r løs. Det er ekstremt smertefuldt for hesten.

Ikke bare hovene
Forfangenhed viser sig som smerter i hovene. Som regel forhovene. Hesten står mærkeligt, prøver at aflaste, hvor det gør ondt. Men det er vigtigt at huske, at forfangenheden sidder i hele kroppen og især i fordøjelsessystemet. Tænk lige tilbage på den kemiske krig i hestens krop, som blev beskrevet ovenfor.

For vådt, for tørt eller lige tilpas? Det er altid et problem at finde ud af, hvornår høet er lige tilpas til at presse og wrappe. Vi prøver at give opskriften på godt wraphø.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Hvis høet er for vÃ¥dt, bliver wraphøet surt – alt for stærkt, surt og sjasket – og hvis det er for tørt, gÃ¥r ensileringsprocessen ikke i gang. Det er ensileringen, der giver wraphøet den friske, syrlige duft af figner og tobak og som konserverer det, sÃ¥ det kan holde sig.

Vi har læst os til, at tørstofprocenten skal ligge omkring 60 pct. Det vil sige, når man tager en portion af det hø, der ligger og tørrer derude på marken, skal ca. 40 pct. være vand eller rettere græs-saft. Det er nemlig den søde saft, der sætter gang i ensileringsprocessen. Men der må ikke være for meget, heller ikke for lidt og hvordan vurderer man det?

Metode til at bestemme tørstofprocenten
•Vej 100 gram hø (husk at tage fra både top og bund i laget ude på marken)
•Læg det i en bradepande og ‘bag’ det 20 minutter ved 125 grader varm luft
•Vend det midtvejs
•Vej det efter 20 minutter. Hvis det nu vejer ca. 60 gram, er tørstofprocenten i orden
•MEN – giv det lige 10 minutter mere i ovnen. Hvis høet stadig taber sig, er det fordi, der er mere vand i høet. Bliv ved med at ‘bage’ til høet ikke mere taber i vægt. SÃ¥ har du tørstofprocenten.

Den rigtige tørstofprocent
Ca. 60 pct. er passende for wraphø til heste. Lidt over eller lidt under er OK.

40 pct. er for vådt. Wrappet bliver mere som ko-ensilage (vådt og surt). Vi har også oplevet, at vådt wrap kan komme til at lugte af sure tæer. Så skal det kasseres.

Over 70 pct. er det tørt hø, du laver, og der sker ingen konservering. Det kan være fint med tørt hø som er pakket ind i plastic, men det ensilerer altså ikke.

Hellere for tørt end for vådt
VÃ¥dt og surt wrap er for stærkt for hestene. Det er vores erfaring. Hestene fÃ¥r tynd mave. Wrappet skal være passende tørt og have en behagelig, frisk duft – sÃ¥ er det i orden.

Hvis det er knastørt, er det hø. Det er den næstbedste løsning, for du får hø, som ikke ligger og samler støv i stalden, da det er pakket ind i plastic. Men det er også lettere til at få skimmel, da der ikke er det syrlige miljø, som konserverer, ja nærmest sylter høet.

Høet i bradepanden
Vores wraphø blev tørret til en tørstofprocent på 65 . Dagen efter blev det revet i haler, presset og wrappet. Det blev gourmet-wrap af den fineste kvalitet. Velbekomme :-)