Jeg har her forsøgt at samle viden om et af de helt store emner, nemlig sommereksem.

Dansk Veterinærtidsskrift nr. 19, 2006 (pdf) har en grundig artikel om sommereksem hos heste af dyrlægestuderende Susanne Albæk Andersen.

På Hyldahls hjemmeside har vi fundet denne artikel af dyrlægestuderende Emil Olsen, Hestens sommereksem, fup og fakta (pdf).

Miljøstyrelsen har en (meget klog) rapport fra 2003, Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke Lung (pdf), som handler om mitter på et konkret område på Langeland. Rapporten har nogle meget kloge tabeller og skemaer.

Århus Universitets Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har denne gennemgang (pdf) af mitter og deres biologi. Her kan du f.eks. læse, at mitteplagen er størst forår og efterår, at det værste er stille, lune og fugtige aftener og at mitter sjældent flyver ret langt fra det sted, hvor de blev udklækket.

Hvad ved vi egentlig om mitterne Рde sm̴ myg, hvis spyt er ̴rsagen til, at rigtig mange af de importerede islandske heste udvikler sommerkesem?

Blodtørstige hunner

Vi ved, at det er hunnerne, der stikker – ikke hannerne, som bare lever af blomsternes nektar. Hunnerne har brug for et mÃ¥ltid blod, nÃ¥r de skal lægge æg til næste generation. Æggene lægger de pÃ¥ fugtige steder. PÃ¥ Fløjstrup Mark har vi vandhullerne, som er dejlige at kigge pÃ¥, men som ogsÃ¥ er ideelle steder for mitternes udvikling fra æg til larve og til puppe.

Der er mange forskellige arter af mitter.

Sæson for mitter

Vi ved, at i slutningen af april eller begyndelsen af maj, på den første rigtig lune forsommeraften når de grønne løvfrøer begynder at kvække den halve nat, bliver mitte-pupperne klækket og de 2 mm. usynlige mitter flyver ud i deres voksenliv. Hvis det er koldt og træls, venter mitterne bare i deres pupper til varmen kommer. Så er de til gengæld rigtigt sultne, når de endelig bryder ud.

Og så ved vi, at mittesæsonen varer til slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Det passer faktisk lige med græsningssæsonen.

Mittevejr

Mitterne er usynligt-små. De er aktive i stillestående, lun og fugtig luft. Den mindste smule vind (over 3 meter i sekundet) får dem til at søge læ i græs og bevoksning, for 3 sekundmeter er en ren pelikan for dem. De flyver ikke i regnvejr, når det er koldt, under 9-10 grader, og når det er bagende solskin.

AltsÃ¥: Lavtliggende, fugtige omrÃ¥der, læ, fugtigt, overskyet, lummert og stille vejr – det er mittegodt. Tørre, fritliggende steder, sol, køligt og blæsende vejr eller regnvejr – det er mitteskidt.

Skumringsdyr

Mitterne går i luften ved 20-tiden (nogle siger 21, nogle siger kort efter solnedgang). På Fløjstrup Mark er det på samme tid, som løvfrøerne begynder at kvække først på sommeren. I aften-skumringen er de særligt aktive. Det er de igen kort før solopgang næste morgen (nogle siger ved 7 tiden). Mellem disse tidspunkter er de aktive i de lyse, lune sommernætter og på overskyede, lumre dage. Men i kolde, mørke nætter og på varme solskinsdage går mitterne ikke på vingerne.

Mitterne flyver ikke særlig langt væk fra det vandhul, hvor de blev udklækket. Målinger har vist, at mittebelastningen 40 meter fra vandhullet er nede på under 20 pct. De flyver heller ikke særligt højt, men holder sig helst under tre meter over jorden.

Så: Lige efter solnedgang og lige før solopgang, inden for 40-50 meter fra vandhullet, der er mitteplagen værst.
Link: Baggrund for denne gennemgang

Det er vigtigt, at hestens parasitter (orm, æg og larver) bliver bekæmpet på det rigtige tidspunkt, effektivt og med de rigtige ormemidler. Det er også vigtigt, at både voksne parasitter og larver dræbes. En yderligere problemstilling er, at visse orm er blevet resistente over for bestemte præparater. Derfor har vi sammensat flg. ormeprogram på Fløjstrup Mark:
1. Ormekure

• Inden græssæsonen (ca. maj): Noromectin vet.
• Højsommer (ca. august) – lige Ã¥r: Equest vet. – ulige Ã¥r: Eqvalan vet.
• NÃ¥r frosten begynder (ca. januar): Equimax vet.

(se www.produktresume.dk for lægemiddelstyrelsens detaljerede gennemgange)

Inden nye heste kommer ind i flokken, skal de inden for 2-14 dage have fået ormekur svarende til den seneste kur, der er givet flokken.

2. Stald-hygiejne
Det er vigtigt, at der ikke strøs med halm i boksene. Hestene vil gerne nippe lidt af halm, men ikke af f.eks. spåner. Halm, som er forurenet med klatter, er en kilde til parasitter.

Samtidig er det vigtigt, at der hver dag fjernes klatter i boksene. Hos os tager foderholdet de værste klatter, men man er selv ansvarlig for at holde boksen ren. Dette minimerer risikoen for overførsel af parasitter ad den vej.

Der må ikke bruges samme trillebør til hø som til udmugning. Vi bruger to-hjulede kærrer til foder – og trillebøre til udmugning.

Krybber og drikkekopper skal hver dag ses efter for, om hesten har skidt i dem.

En gang om året skal stald bokse rengøres grundigt.

3. Mark-hygiejne
Vi spreder ikke mødding på hestenes marker.

Der samles klatter på jordfoldene hver dag. Af og til også på nogle af græsmarkerne. Græsmarkerne pudses (græsset slåes med en brakpudser) og rives i løbet af sommeren for at sprede og pulverisere klatterne.

Alle heste får ormekur på én gang.

Ved vinterfodring udenfor lægges høet i betonringene.

Indvoldsparasitter hos heste er helt normalt, men når de bliver for mange, er det noget rigtig skidt. Her er en kort gennemgang af nogle af de ulækre kræ, der bor i hesten.

Bændelorm

To bændelorm. Forenden vender nedad. Det er den, de bider sig fast med i hestens tarm

Den bider sig fast i hestens tarm – i overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Op til 8 cm. lang, flad og 8-14 mm. bred er den og består af mange, mange led, som alle er fulde af æg. Mens bændelormen sidder fast i tarmen, afstøder den led for led, som skides ud og lander i græsset. Her flytter æggene over i en såkaldt mellemvært, den lille sorte pansermide, som bor i græsset. Når hestene så græsser, ja så ryger pansermiderne med ind. Det samme gør bændelorme-æggene, som i mellemtiden er blevet til larver, og så er ringen sluttet. Hele denne bændelormens livscyklus tager 3-5 måneder.

Bændelorm og sygdomme
Først utrivelighed. Så diarre og måske kolik (tarmen stoppes jo af alle de bændelorm!).

Bremselarver

Tre bremselarver i Oles hånd

Hestebremserne lægger deres klæbrige æg i hestens pels. Her klækkes de og når hesten slikker sig, slikker den samtidig de små larver i sig. Larverne overvintrer i hestens mavesæk, hvor de bider sig fast og vokser til ca. 2 cm. Der kan sidde rigtig mange bremselarver i hestens mavesæk. Hen på foråret skides de ud. De forpupper sig i græsset og bliver efter nogle uger til nye hestebremser.
Men bremselarver kan ikke overleve i frost. Derfor skal der behandles mod bremselarver i frostvejr.

Bremselarver og sygdomme
Mavesår hvis mange bremselarver bider sig fast i mavesækken.

Rundorm

Rundorm er runde, spaghettiagtige og i forskellige størrelser. De kommer her:

1) Blodorm. Findes i en stor og en lille udgave, op til henholdsvis 5 og 2,5 cm lange. De voksne orm bor i secum og i tyktarmen, hvor de sidder fast i tarmvæggen og suger blod. Som larver vandrer de rundt i hestens indvolde. De kan også finde vej til hestens blodårer, hvor de kan forårsage blodpropper. Hvor de kommer fra? Samme opskrift for andre parasitter: Æggene skides ud, klækkes i græsset efter nogle få dage og ryger med ind, når hestene græsser. Stor blodorm regnes for meget farlig for hestene – fordi de både får konsekvenser for blodsystemet og for tarmen.

2) Spolorm. De største af rundormene. Op til 50 cm lange, tykke og spaghetti-agtige. De bor i hestens tyndtarm, hvor hunnen kan lægge en million æg om dagen! Æggene skides ud og ender i græsset, hvor andre græssende heste bliver inficeret. Larverne går gennem blodbanen til leveren, til lungerne og vender så tilbage til tyndtarmen, når de bliver voksne.

3) Haleorm. Bor bagest i tyktarmen og er 1,5-10 cm. lange. Når hunnerne skal lægge æg, går de ud gennem tarmåbningen på hesten og lægger æggene i hudfolderne omkring endetarmsåbningen. Det klør på hesten – og sådan spredes æggene: de afsættes på det, hesten klør bagen imod.

4) Lungeorm. Bor i lungerne, hvor de voksne orm er 5-10 cm. lange. NÃ¥r hesten hoster, hoster den æggene op – synker dem og skider dem senere ud med afføringen. Ude i græsset klækkes æggene og de smÃ¥ orme-larver synkes af græssende heste. Tilbage i hesten vandrer larverne gennem blodstrømmen til lungerne, hvor de flytter ind og bliver voksne. Ulækkert, men ogsÃ¥ en lille smule fascinerende…

Rundorm og sygdomme
De orm, der sidder i tarmen, kan forårsage feber, vægttab, appetitløshed, forstoppelse, diarre og især kolik. De orm, der sidder i lungerne kan give vedvarende hoste. De orm, der sidder bagi, klør som bare pokker.