Hvad ved vi egentlig om mitterne – de små myg, hvis spyt er årsagen til, at rigtig mange af de importerede islandske heste udvikler sommerkesem?
Blodtørstige hunner
Vi ved, at det er hunnerne, der stikker – ikke hannerne, som bare lever af blomsternes nektar. Hunnerne har brug for et måltid blod, når de skal lægge æg til næste generation. Æggene lægger de på fugtige steder. På Fløjstrup Mark har vi vandhullerne, som er dejlige at kigge på, men som også er ideelle steder for mitternes udvikling fra æg til larve og til puppe.
Der er mange forskellige arter af mitter.
Sæson for mitter
Vi ved, at i slutningen af april eller begyndelsen af maj, på den første rigtig lune forsommeraften når de grønne løvfrøer begynder at kvække den halve nat, bliver mitte-pupperne klækket og de 2 mm. usynlige mitter flyver ud i deres voksenliv. Hvis det er koldt og træls, venter mitterne bare i deres pupper til varmen kommer. Så er de til gengæld rigtigt sultne, når de endelig bryder ud.
Og så ved vi, at mittesæsonen varer til slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Det passer faktisk lige med græsningssæsonen.
Mittevejr
Mitterne er usynligt-små. De er aktive i stillestående, lun og fugtig luft. Den mindste smule vind (over 3 meter i sekundet) får dem til at søge læ i græs og bevoksning, for 3 sekundmeter er en ren pelikan for dem. De flyver ikke i regnvejr, når det er koldt, under 9-10 grader, og når det er bagende solskin.
Altså: Lavtliggende, fugtige områder, læ, fugtigt, overskyet, lummert og stille vejr – det er mittegodt. Tørre, fritliggende steder, sol, køligt og blæsende vejr eller regnvejr – det er mitteskidt.
Skumringsdyr
Mitterne går i luften ved 20-tiden (nogle siger 21, nogle siger kort efter solnedgang). På Fløjstrup Mark er det på samme tid, som løvfrøerne begynder at kvække først på sommeren. I aften-skumringen er de særligt aktive. Det er de igen kort før solopgang næste morgen (nogle siger ved 7 tiden). Mellem disse tidspunkter er de aktive i de lyse, lune sommernætter og på overskyede, lumre dage. Men i kolde, mørke nætter og på varme solskinsdage går mitterne ikke på vingerne.
Mitterne flyver ikke særlig langt væk fra det vandhul, hvor de blev udklækket. Målinger har vist, at mittebelastningen 40 meter fra vandhullet er nede på under 20 pct. De flyver heller ikke særligt højt, men holder sig helst under tre meter over jorden.
Så: Lige efter solnedgang og lige før solopgang, inden for 40-50 meter fra vandhullet, der er mitteplagen værst.
Link: Baggrund for denne gennemgang