Sukkerstoffet fruktan i græs er den store synder, når vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemgår viden om fruktan, giver gode råd og forhåbentlig overblik.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Sol=sukker
Planternes fotosyntese er en lille, kemisk fabrik i græssets blade, der ved hjælp af sollys omsætter CO2 fra luften og vand fra jorden til sukker. Det er ikke sukker lige som hjemme i køkkenet, men et bestemt sukkerstof, som hedder sukrose og som er ren, lækker plante-energi.

Varme=vækst
Men det er varme – ikke solskin i sig selv – der fÃ¥r planten til at vokse. Sollyset laver altsÃ¥ sukrose og varmen fÃ¥r gang i den proces, hvor sukrose bliver omsat til vækst.

Når solen skinner og det er varmt, vokser planten og bruger al den sukker-energi, der bliver produceret i fotosyntese-fabrikken. Sådan har græsset det om sommeren, hvor det er varmt og hvor græsset bruger en masse energi på at vokse, sætte blomst og sætte frø.

Det er her, det bliver kritisk:
Så længe solen skinner, kører fotosyntesen og der produceres sukker-energi i planten. Men når det er for koldt til vækst, bliver energien ikke brugt. Planten vokser ikke, hvis det er koldt. Hvad så med al den ubrugte energi? Jo, den kommer for græssernes vedkommende i depot. Sukrose-molekylerne bliver pakket om til større, såkaldte fruktan-molekyler og lagt på lager til bedre tider. Det er fruktan, der er farligt for hestene.

Læs også: Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste

Over eller under 5-10 grader
Der er stor forskel på græssernes indhold af fruktan, når det er varmt og når det er koldt. Brogaarden-foder.dk har målt fire græsser. Ved en temperatur på 11-25°C var indholdet af fruktan mellem 0 og 10 gram pr. kilo tørstof, mens indholdet ved 5-10°C var helt oppe mellem 111 og 220 gram!

Så når det er solskin, men koldt (under 5-10 grader), lagres der fruktan i græsset. Det sker typisk om foråret og om efteråret, på de her kolde morgener, hvor der lige går et par timer, inden solen får duggen brændt væk. Eller den morgen, hvor der er rim på græsset.

Denne viden kan vi nu kombinere på flere måder.

Super:
• SOL OG VARME (f.eks. en sommerdag): Når sol og varme følges ad, kan hesten fint komme på græs.

• VARME, MEN INGEN SOL (f.eks. gråvejr eller en sommeraften/nat): Græsset vokser, men der produceres ikke energi. Græssets energireserver kommer helt i bund. Nogle vælger at lade deres heste græsse om natten for at forebygge forfangenhed.

Skidt:
• SOL OG KOLDT (f.eks. en forårs- eller efterårsmorgen): Græsset ophober fruktan, fordi fotosyntesen producerer mere energi, end planten bruger på vækst. Risiko for forfangenhed. Hold igen med græsningen.

Hm..:
• KOLDT OG OVERSKYET: Jo mindre lys, jo mindre fotosyntese. Der er hverken vækst eller fruktan-ophobning i græsset. Men vær opmærksom pÃ¥, at der kan ligge fruktan pÃ¥ lager, hvis dagen i gÃ¥r var kold og solrig – fx en frostklar solskinsdag.

Stængler – nej tak
Der er en anden vigtig pointe i det her: Koncentrationen af fruktan er størst i græssets vækstzoner. Ifølge brogaarden-foder.dk er der i gennemsnit målt næsten fem gange så meget fruktose i stænglen som i bladene.

Det betyder, at en stubmark ikke er egnet til afgræsning, før den igen er i vækst.

Det betyder også, at hestene ikke bør gnave græsset helt ned, for så står kun stænglerne tilbage.

Det er dog stadig en god idé at trimme (slå) græsmarkerne en gang imellem, dels for at få de fruktan-holdige stængler slået af, og dels for igen at øge antallet af blade i græsset. Men vent med at lukke heste på den nyslåede mark, til der er vækst i græsset igen.

Anbefaling:
Hvis du er interesseret i flere og særdeles relevante detaljer om dette emne, så læs Nanna Lutherssons artikel Forfangenhed under danske forhold på sitet uanvendelig.dk

Du kan ogsÃ¥ se Horsedoc-videoen “Alt om græs” pÃ¥ Facebook:

Sukker og fastfood. Hos mennesker kan det føre til type to diabetes. Hos heste kan det ende med forfangenhed.
Sukker-skurken er dette tilfælde fruktan, som ophobes i græsset.
Fastfood-skurken er f.eks. korn, som er en del af menuen for nogle heste.
Denne artikel prøver at holde rede på viden om det, der af nogle er kaldt en livsstilsygdom hos hesten.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Lad os kigge indenfor i hestens fordøjelsessystem, for det er her, problemerne starter.

2-3 timer gennem tyndtarmen
Vi begynder i tyndtarmen. Føden ryger igennem den ca. 20 meter lange tyndtarm på 2-3 timer. Her nedbrydes bl.a. letfordøjelige kulhydrater, det er sådan noget som sukker og stivelse.

Der er bare det, at sukkerstoffet fruktan ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen, men ryger lige igennem. Det er nemlig ikke letfordøjeligt.

Læs også: Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

Og så er der det, at hvis hesten får for meget kulhydrat, f.eks. fra en ordentlig gang havre, ja, så når det ikke at blive nedbrudt på den 2-3 timer lange tur igennem tyndtarmen, og noget af det ryger videre ufordøjet.

Næste station stortarm og blindtarm
Stor- og blindtarm er egentlig indrettet til at nedbryde plantefibre. Det job tager et par dage og det er der forskellige mikroorganismer, der tager sig af.

Fruktan og overskuds-stivelse ryger altså videre hertil, hvor det dybest set ikke hører hjemme. Det er der nogle bakterier, der er glade for, så de formerer sig og arbejder på livet løs. Imens producerer de mælkesyre som affaldsstof.

Mælkesyre er noget surt stads, som kan beskadige tarmvæggen. Surheden gÃ¥r ogsÃ¥ ud over nogle af de andre mikroorganismer, som gÃ¥r til grunde. NÃ¥r de dør frigøres nogle giftstoffer, som hedder endotoxiner – og nu gÃ¥r der for alvor kemi i foretagendet.

Kemi i blodet
Lige nu er hestens tarm en slagmark. Som om det ikke var nok, at bakterie-livet i stortarmen nu er både surt og giftigt og tarmvæggen bliver skadet af syren, så producerer bakterierne også noget kemi, som sammen med endotoxinet går igennem den beskadigede tarmvæg, ud i blodet og rundt i kroppen på hesten.

Nu bliver det mærkeligt. For nede i hovene aktiverer alt det her kemi nogle enzymer, sÃ¥kaldte metalloproteinaser, som nedbryder forbindelsen mellem de ydre og de indre lameller i hoven – og sÃ¥ har vi forfangenheden eller laminitis, som det ogsÃ¥ hedder.

Som en fod i en træsko
Stik din fod i en træsko, sÃ¥ kan vi sammenligne med noget, der er til at forstÃ¥. Inde i foden er knoglen – den hedder hovbenet pÃ¥ hesten. SÃ¥ er der foden med kød, blod og nerver – hos hesten er det selve hoven. UdenpÃ¥ sidder træskoen – hos hesten er det hovkapslen af horn. Det er hovkapslen, der bliver beskÃ¥ret og det er den, hestesko bliver sømmet i. Hovkapslen eller træskoen sidder fast pÃ¥ foden med nogle lameller. Det er dem, der bliver nedbrudt ved forfangenhed, sÃ¥ hovkapslen gÃ¥r løs. Det er ekstremt smertefuldt for hesten.

Ikke bare hovene
Forfangenhed viser sig som smerter i hovene. Som regel forhovene. Hesten står mærkeligt, prøver at aflaste, hvor det gør ondt. Men det er vigtigt at huske, at forfangenheden sidder i hele kroppen og især i fordøjelsessystemet. Tænk lige tilbage på den kemiske krig i hestens krop, som blev beskrevet ovenfor.

For vådt, for tørt eller lige tilpas? Det er altid et problem at finde ud af, hvornår høet er lige tilpas til at presse og wrappe. Vi prøver at give opskriften på godt wraphø.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Hvis høet er for vÃ¥dt, bliver wraphøet surt – alt for stærkt, surt og sjasket – og hvis det er for tørt, gÃ¥r ensileringsprocessen ikke i gang. Det er ensileringen, der giver wraphøet den friske, syrlige duft af figner og tobak og som konserverer det, sÃ¥ det kan holde sig.

Vi har læst os til, at tørstofprocenten skal ligge omkring 60 pct. Det vil sige, når man tager en portion af det hø, der ligger og tørrer derude på marken, skal ca. 40 pct. være vand eller rettere græs-saft. Det er nemlig den søde saft, der sætter gang i ensileringsprocessen. Men der må ikke være for meget, heller ikke for lidt og hvordan vurderer man det?

Metode til at bestemme tørstofprocenten
•Vej 100 gram hø (husk at tage fra både top og bund i laget ude på marken)
•Læg det i en bradepande og ‘bag’ det 20 minutter ved 125 grader varm luft
•Vend det midtvejs
•Vej det efter 20 minutter. Hvis det nu vejer ca. 60 gram, er tørstofprocenten i orden
•MEN – giv det lige 10 minutter mere i ovnen. Hvis høet stadig taber sig, er det fordi, der er mere vand i høet. Bliv ved med at ‘bage’ til høet ikke mere taber i vægt. SÃ¥ har du tørstofprocenten.

Den rigtige tørstofprocent
Ca. 60 pct. er passende for wraphø til heste. Lidt over eller lidt under er OK.

40 pct. er for vådt. Wrappet bliver mere som ko-ensilage (vådt og surt). Vi har også oplevet, at vådt wrap kan komme til at lugte af sure tæer. Så skal det kasseres.

Over 70 pct. er det tørt hø, du laver, og der sker ingen konservering. Det kan være fint med tørt hø som er pakket ind i plastic, men det ensilerer altså ikke.

Hellere for tørt end for vådt
VÃ¥dt og surt wrap er for stærkt for hestene. Det er vores erfaring. Hestene fÃ¥r tynd mave. Wrappet skal være passende tørt og have en behagelig, frisk duft – sÃ¥ er det i orden.

Hvis det er knastørt, er det hø. Det er den næstbedste løsning, for du får hø, som ikke ligger og samler støv i stalden, da det er pakket ind i plastic. Men det er også lettere til at få skimmel, da der ikke er det syrlige miljø, som konserverer, ja nærmest sylter høet.

Høet i bradepanden
Vores wraphø blev tørret til en tørstofprocent på 65 . Dagen efter blev det revet i haler, presset og wrappet. Det blev gourmet-wrap af den fineste kvalitet. Velbekomme :-)

Hvad er myter og hvad er fakta om rødkløver på hestens mark? Giver rødkløver virkelig forfangenhed? Få svaret her.

Af Ole Rode Jensen (opdateret 29. maj 2019)

Her på Fløjstrup Mark har snakken gået om, at kløver er det rene gift for hestene. Så når vi har set kløver på græsmarken, er vi som trolde røget op af æsken. Ofte er undertegnede rykket ud med leen, for at få bugt med det alt for struttende rødkløver.

Men der er ikke noget som en sløv le, der kan fÃ¥ én til at undersøge, hvorvidt der er noget om snakken. Vi mÃ¥ simpelthen have gang i “Mythbusters”.

Rødkløver

Første myte: Rødkløver er gift for hestene

Fakta: Rødkløver indeholder et stof, der virker lige som østrogen. Især i foråret og i efteråret er indholdet betydeligt. Ikke så meget om sommeren mens rødkløveren er i blomst.

Hestene spiser helst ikke planten. Det er måske fordi de ved, at hvis de får for meget af den, kan østrogen-stoffet påvirke deres frugtbarhed. Rødkløver virker nærmest som p-piller på hopperne.

Til gengæld er hopperne fit for fight igen tre til fire uger efter, at de ikke længere får rødkløver-p-piller. Der er dog eksempler på, at får er blevet permanent ufrugtbare, hvis de har fået for meget rødkløver.

Det gør imidlertid ikke noget, at der er kløver i det hø, hestene bliver fordret med om vinteren. For under tørringen sker der nemlig en reduktion af indholdet af det såkaldte fytoøstrogen med helt op til 70 pct.

SÃ¥ altsÃ¥: Der er ikke noget, der tyder pÃ¥, at rødkløver er giftigt som i “livsfarligt”. Hestene undgÃ¥r helst kløver, men hvis de bliver tvunget til at spise det i større mængder (fordi der ikke er andet grønt pÃ¥ marken) virker det som p-piller. Kløver i hø gør ingenting.

Det samme østrogenlignende stof findes iøvrigt i bl.a. lucerne og hvidkløver, men bare i en målestok, som er 5-10 gange mindre. Dermed er det i praksis uden betydning.

Her er et link til artiklen “Reproduktionsproblemer pÃ¥ grund af østrogenlignende stoffer i bælgplanter” skrevet af hestekonsulent Eric Clausen fra Landscentret Hest. Læs den og fÃ¥ myte ét aflivet.

Anden myte: Det er kløvers indhold af protein, der er skurken. Hesten bliver forfangen

Fakta: Protein er ganske rigtigt kritisk for de islandske heste. Protein er vigtigt. Især mens hesten er i voksealderen. Men hvis de fÃ¥r for meget protein, nÃ¥r de egentlig er ophørt med at vokse, sÃ¥ sætter de bare til i bredden i stedet. De bliver simpelthen fede. Og en kilde til fedme er – ligesom hos mennesker – alt for god mad, for fÃ¥ fibre og for lidt motion.

Protein er skurken, når det gælder fedme, ja. Og overvægt indtager faktisk tredjepladsen på listen over medvirkende årsager til forfangenhed. Overvægt øger risikoen for megen dårligdom, men der er ikke en direkte en-til-en forbindelse mellem protein og forfangenhed.

Anden myte holder heller ikke.

Vi nærmer os dog en god forklaring
Forfangenhed skyldes bl.a. det forhold, at hestens fordøjelsessystem ikke kan nedbryde sukkerstoffet fruktan. Læs om det her: Forfangenhed er en livsstilssygdom hos heste. Fruktan er – afhængigt af temperatur, tid pÃ¥ dagen, Ã¥rstid og mange andre faktorer – i varierende grad er tilstede i græs og urter pÃ¥ marken. Derfor er for store mængder fruktanholdigt græs den hyppigste Ã¥rsag til forfangenhed.

Der er bare det, at kløver ikke indeholder fruktan!

»Kløver ophober ikke fruktan, men har en høj produktion af stivelse. Den stivelse, kløveren producerer, minder meget om de forgrenede kulhydratmolekyler, der findes i byg, og som hesten er forholdsvis lang tid om at fordøje. Store mængder kløver i græsmarken kan derfor nemt overdosere hestens tarmkanal med stivelse, og på den måde starte en forgæringsproces i stortarmen og derved forøge risikoen for forfangenhed,« siger dyrlæge Nana Luthersson på webstedet brogaarden.eu (2008 da sitet hed brogaarden-foder.dk)

Den lader vi lige stå et øjeblik: Store mængder kløver kan give for meget stivelse (ligesom byg) og ad den vej forøge risikoen for forfangenhed.

Vi har altså fruktan som nr. ét på listen over årsager til forfangenhed.

På andenpladsen kommer stivelse, for eksempel når hesten spiser for store mængder kløver. Eller når den foræder sig i korn som kraftfoder.

Hvilken konklusion kan vi så drage af denne lange smøre?
Tja, spørger man ham med den sløve le, er svaret: Der sker ikke noget ved, at der er lidt kløver pÃ¥ marken. Hestene vil alligevel helst ikke spise det. Men hold øje med, om de begynder at spise meget kløver – især rødkløver – for sÃ¥ er der risiko for, at de fÃ¥r for meget stivelse.

Hestene skal ikke bringes i den situation, at det eneste grønne, der er pÃ¥ marken, er kløver. SÃ¥ slÃ¥ marken og giv den gødning – sÃ¥ skal græsset nok fÃ¥ fat igen.

Vær ogsÃ¥ opmærksom pÃ¥ drægtige hopper – de skal helst heller ikke komme i den situation, at det eneste grønne, de har at æde, er rødkløver.

Fredag 12. september 2008 var mere end almindelig blæsende. Men den stride østenvind kunne ikke vælte de seje koner, som deltog i årets Konestævne på Fløjstrup Mark, omkuld. Se videoen fra Konestævnet 2008:

[SWF]swfs/kone08/konevideo2008.swf,500,370[/SWF]

13. juli 2008: DM, altsÃ¥ selve DM, det stÃ¥r der ikke meget om her. Ingen tvivl om at vi nød de flotte finaler pÃ¥ det smukke sted, Stutteri Birkegaarden ved Feldballe, som havde sin debut som DM-vært og ja, længere nede er der et enkelt billede af femgangsvinder Frederik. Til gengæld kan du læse om indholdet i madkurvene og se billederne af den halve stald fra Fløjstrup, som samledes omkring det medbragte buffet-bord til finaledagen. Kig med nedenfor…

Ole og Lars har indtaget klapstolene ved højbordet. Ellers er de der næsten allesammen: Ulla, Siri, Bodil, Hanne – og Jeppe er sørme ogsÃ¥ med

Menuen bestod af frisk, varmrøget laks, blandet grøn salat og tomatsalat samt fire slags brød. Dertil en kølig rosevin og isvand med citron og mynte. Til dessert chokoladekager, skånsk marengskage og kaffe :-) Sådan skal det være. Og vi kunne for en gangs skyld gå langt uden om de franske hotdogs.

Birgitta med hendes svenske veninde, Ingrid i lyserødt og Siri med madskålen

Trine og Mie

Anelle, Tinna, en lille smule af Emilie og så Ulla, som slår sig for panden

Sanne holder Gunnars (med solbriller) og Sigruns lille dreng. Ryggen af Siri og den lilla ryg af Sigrun

Udsigten over et næsten tomt bord – til Hanne, Jeppe og bag ham en lille smule af Rikke

Og det er sÃ¥ Frederik, som vinder femgang foran Johan og Julie. Altid de tre kamphaner…

22. juni 2008: Se billeder af Askur

Askur fra Fløjstrup Mark
DK2004107017
Far: Póstur fra Dalur DK1998107009
Mor: Assa fra Neistastödum  IS1992287991 

Vi lægger 5-6 wrapballer ad gangen på paller på flisearealet uden for stalden. Så ruller vi bare en balle ad gangen ind i stalden med palleløfteren. De rigtig store fordele er, at vi ikke behøver stå ude i mørke, regn og rusk og kæmpe med wraphø og at vi ikke behøver tænke på at pakke wraphøet omhyggeligt ind igen hver aften, for når det ligger inde i stalden, bliver det jo ikke vådt.

Vi gav dommeren en mikrofon på, så her på videoen kan du høre, hvad Hanne og hendes skiftende dommersekretærer snakker om derude midt på banen, mens heste og ryttere gør deres bedste på hovslaget (video 8 min/40 sek):
[bliptv Flojstrupmark-konefilm276]
5. okt. 2007. Mange stævnedeltagere og hjælpere er med på videoen, men ikke alle, for kameraet løb tør for strøm.

Jeg har her forsøgt at samle viden om et af de helt store emner, nemlig sommereksem.

Dansk Veterinærtidsskrift nr. 19, 2006 (pdf) har en grundig artikel om sommereksem hos heste af dyrlægestuderende Susanne Albæk Andersen.

På Hyldahls hjemmeside har vi fundet denne artikel af dyrlægestuderende Emil Olsen, Hestens sommereksem, fup og fakta (pdf).

Miljøstyrelsen har en (meget klog) rapport fra 2003, Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke Lung (pdf), som handler om mitter på et konkret område på Langeland. Rapporten har nogle meget kloge tabeller og skemaer.

Århus Universitets Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har denne gennemgang (pdf) af mitter og deres biologi. Her kan du f.eks. læse, at mitteplagen er størst forår og efterår, at det værste er stille, lune og fugtige aftener og at mitter sjældent flyver ret langt fra det sted, hvor de blev udklækket.